Back to All Events

Wellness aften: Ansigtsyoga, MFR & Yin flow

  • Prana Studio Dalbygade 40H Kolding Danmark (map)

Til denne hyggelige wellness aften starter første del af programmet med at vi har fokus på ansigtsyoga. Maria guider dig igennem forskellige øvelser, der på sigt hjælper til at udglatte linjer og give dig en mere spændstig & velnæret hud.

Vi fordyber os i brugen af hænder, samt Gua Sha teknikker. Der er tid til te i studiet, før vi afslutter aftenen med 75 minutter yin flow yoga hvor vi fokusere på kroppens bindevæv - vi løsner op og frigør affaldsstoffer.

GUA SHA & ANSIGTSYOGA?

Gua sha er et traditionelt kinesisk redskab i sten, der bruges til at skrabe hudens overflade. Det er blevet brugt i flere tusinde år og Gua sha er i dag en af de mest populære naturlige behandlinger i Asien, som også har fundet vej til Danmark.

Fordele ved regelmæssig ansigts yoga:

· fornyet glød i huden & fremmer hudens smidighed
· reducerer rynker og mindsker porerne
· forbedrer blodcirkulationen, muskeltonus og opløfter ansigtshuden
· giver ensartet hudtone, et sundt og yngre udseende

· giver mental klarhed og et frisk, let og roligt sind
· løsner kæbespændinger og hovedpine
· fjerner stagneret lymfe- og giftstoffer
· løsner op i bindevævet

Vi har en gua sha og yogaudstyr til alle deltagerne, som du kan låne. Kom gerne uden makeup. Ønsker du at bruge dine egne favoritprodukter til ansigtsyoga er du velkommen til at tage dem med.

MFR & YIN FLOW /


MFR står for myofacial release. myofacial oversætter vi til bindevæv. Vi arbejder i dybden med bindevævet i denne time. bindevævet kan med alder, tid og eventuelle skader skabe stivhed, låse din bevægelighed, skabe ømheder, være grund til led- og muskelsmerter o.s.v.

Vi arbejder med massagebolde, blokke, tæpper, puder - alt sammen noget der gavner for at vi kan løsne op i kroppen og skabe flow i kroppen. Vi vil gerne forbinde vores krop fra tå til top - skabe forbindelser og løsne op i kroppen. Denne time er for alle! Uanset hvilke forudsætninger du kommer med.

Yogainstruktør: Maria Worm

TILMELDING/

350kr. (ved fuld Prana medlemskab koster aftenen 250kr)

Du tilmelder dig via dette link til vores bookingsystem: Holdplan — Prana studio eller ved at overføre via mobilepay til 20653204

Tilmelding til workshoppen er bindene, og ved udeblivelse returneres pengene ikke. Du er dog velkommen til at videregive din billet.

DET PRAKTISKE/

3 timers gratis parkering i Dalbygade – husk at indtaste din nummerplade i p-automaten 

Workshoppen er for alle. Billetter sælges efter først-til-mølle princippet. For at gøre workshoppen så intim som muligt er der kun et begrænset antal pladser, så book i god tid, hvis du ikke vil gå glip af din plads. Vi arrangerer løbende nye events, så følg med her på siden, Instagram eller Facebook. 

Har du spørgsmål til workshoppen, er du velkommen til at sende en mail til info@pranastudio.dk