Hos Prana Studio tilbyder vi en mindful oase i en hektisk hverdag.

Vi gør os umage for at gøre din oplevelse er så god, rolig og inspirerende som muligt. I den forbindelse har vi nogle enkle anvisninger, vi håber du læser igennem inden første besøg.


Etikette i studiet

Sæt mobilen på lydløs.

Medbring ikke tasker, sko, mobil, teglas eller lignende i salen.

Tal dæmpet i loungeområdet, og respekter stilheden i salen, inden timen starter. Find roligt din plads, dit yogaudstyr og check in på ipad’en.

Samtale og hyggestemning er velkommen i loungeområdet efter timen.

Ryd pænt op efter dig selv i salen, sprit yogamåtte/reformer og udstyr af, og aflever det som du selv ønsker at modtage det.

Reformer maskinerne er til træning og må ikke benyttes til at sidde på efter timen.


Giv underviseren besked, når du

Er ny i studiet.

Har skader, led problematikker, er gravid eller andet, der kræver særlig hensyn.


Vær opmærksom på

Døren åbner 10-15 min før timen starter og bliver låst når timen starter.

Du træner på eget ansvar. Følg underviserens anvisninger, og pas på dig selv.


Påklædning

Prana Studio er et skofrit studie. Tag dine sko af, når du ankommer, og placér dem under bænken.

Kom i let og behageligt tøj, og tag gerne et par strømper og en varm trøje med til Savasana, som er den afsluttende del af yogatimen. Læs mere om valg af yogatøj her. Til Reformer har du brug for et par stridsikre strømper. Første gang du er i studiet, kan du prøve et par gratis. Efter må du meget gerne medbringe dine egne (eller købe i studiet).

Sanserne skærpes, når du dyrker mindful træning. Undgå derfor parfume, duft-deodorant, creme og make-up med kraftige dufte.