Back to All Events

Workshop: Tacklet af overgangsalder? - Rejs dig med kost & bevægelse / Anne Mortensen & Maria Worm

  • Prana Studio 40H Dalbygade Kolding, 6000 Denmark (map)

Tacklet af overgangsalderen?

-       Rejs dig med kost og bevægelse

Vi gentager workshoppen da flere af jer har spurgt ind til en ny dato :)

Oplever du dampende hedeture, som havde du en indre kogekedel eller svinger humøret fra optur til en tyngende tristhed, der kvæler al drivkraft i dig, brænder og svier dine slimhinder eller vender og drejer du dig i sengen midt om natten? Så oplever du med stor sandsynlighed nogle af de gener, der ofte følger med overgangsalderen. Og der er mange gener:

·       Migræne/hovedpine

·       Glemsomhed

·       Ømme led

·       Ændring af kropsform

·       Mangel på energi

·       Vægtøgning og svært ved at tabe dig

·       Lav stresstolerance

Graden af gener er forskellig fra kvinde til kvinde, men de påvirker nemt hverdagen og livskvaliteten og derudover kan og overgangen fra at være fertil til ufrugtbar være en mental udfordring, fordi fertilitet er en stor del af den kvindelige identitet.

Workshoppen er for dig der:

·       Er træt af at være i generne vold og vil vinde livsglæde og gnist tilbage

·       Ønsker viden om den hormonelle forandring og ubalance i kroppen i overgangsalderen 

·       Vil vide mere om hormonforandringernes påvirkning på kroppens funktioner

·       Vil vide hvordan du selv kan skabe balance og genfinde styrken med den rette kost og træning

·       Vil vide hvordan du vedligeholder en sund krop og et stærkt sind efter overgangsalderen

 

I foredraget gennemgår Anne de hormonforandringer der foregår i kroppen i overgangsalderen og hvilke konsekvenser det har når niveauerne daler og skaber ubalancer. Dine kønshormoner har nemlig flere funktioner end at opretholde din cyklus, så når niveauerne forandrer sig oplever du symptomer på manglerne på mange fronter.   

Du kan dog støtte dit hormonsystem gennem din kost, livsstil og træning og derved mindske generne – måske endda fjerne dem.

Maria guider dig gennem et mildt yoga flow som støtter hormonsystemet og styrker muskler og knogler optimalt i og efter overgangsalderen.

Maria giver en kort introduktion til de ubalancer der let kan ske i netop denne periode i en kvindes liv. Vi skal ikke tage fejl af, at alt det har omkring os, påvirker os dagligt. Udfra et asiasisk synspunkt, vil du blive klogere på kroppens sammenhæng og hvad bevægelse, kost og akupunktur kan give dig af støtte til netop denne menofase.

 

Anne er uddannet komplementær hormonterapeut. Vores hormoner kontrollerer og regulerer på både daglig basis og gennem livets faser, alle vores funktioner, så når der opstår ubalancer vil vi opleve symptomer som gener og sygdomme. Hormonterapien tager udgangspunkt i at behandle de underliggende årsager til ubalancerne, der skaber symptomer og sygdomme. Ofte behandler vi de symptomer vi kan se og mærke, mens selve årsagen stadig ligger og ulmer og måske skaber flere gener. Årsagerne kan findes gennem spørgeskema og laboratorietests og behandlingen tager udgangspunkt i ernæring og livsstil.

Maria underviser i yoga og er under uddannelse til akupunktør. I Maria’s daglige undervisning hiver hunaltid sin viden med fra kinesisk medicin - hvor omdrejningspunktet er at skabe balance i kroppen.

 

200kr. Book via MINDBODY app’en eller på pranastudio/workshops

Yogainstruktør: Maria Worm

Talk: Anne Mortensen

TILMELDING/

200 kr. Betal enten via mindbody eller ved at overføre 200kr til mobilepay nr.: 65356, skriv “dit telefonnummer + 30/3).

Du kan tilmelde dig via dette link til vores bookingsystem/Mindbody: https://get.mndbdy.ly/lysZaninYU

Billetter sælges efter først-til-mølle princippet og tilmeldingen er bindende. For at gøre workshoppen så intim som muligt, er der kun et begrænset antal pladser, så book i god tid, hvis du ikke vil gå glip af din plads.

DET PRAKTISKE/

Ha påklædning på, så du kan bevæge dig, da vi afslutter med en rolig og nærende yogatime.

3 timers gratis parkering i Dalbygade – husk at indtaste din nummerplade i p-automaten. 

Har du spørgsmål til workshoppen, er du velkommen til at sende Maria en mail på info@pranastudio.dk